Gennemsigtigt logo

Sommerhilsen med gode tv-nyheder

Skrevet lørdag d. 6. juli 2019

Gode nyheder…
6. juli 2019

  • Sommerhilsen: Efter et hektisk halvår ser vi frem til ferien.
  • Se Premier League på ekstrakanalen fra 9. august.
  • WebTV: Ta' dine favoritprogrammer med på ferie.
 

Sommer er også tv-tid

Når den danske sommer viser sig fra sin lunefulde side – med byger og blæst – så er vi mange, der nyder at krybe indenfor, måske i sommerhuset eller campingvognen, og hygge med en god film, en serie, sommerprogrammer eller sport. Heldigvis kan vi med webTV tage hele vores tv-pakke med på ferie. De nye og mere fleksible løsninger bliver brugt af flere og flere af vores medlemmer. Det glæder os, og det giver os blod på tanden til at opsøge og udvikle flere nye medlemstilbud.

I Antenneforeningen Aarhus har vi haft travlt det første halvår af 2019. Men vi fortsætter jagten på de bedste tv- og internetpakker til alle vores medlemmer. Og i et marked, der er under konstant forandring, kræver det, at vi hele tiden er oppe på tæerne. Samtidig skal vi også udvikle os som medlemsforening, så vi er gearet til en fremtid, hvor de klassiske tv-pakker vil blive erstattet af streamingtjenester og nye medieplatforme. Vi skal fortsat være din og alle vores øvrige medlemmers garant for, at man gennem Antenneforeningen Aarhus får de bedste tilbud.

I maj fik vi på årets generalforsamling stor opbakning til at fortsætte dette arbejde med at udvikle foreningen, og vi glæder os til at dele resultaterne af vores indsats med jer i de kommende måneder.

Men nu er det sommer. Og jeg vil godt på Antenneforeningen Aarhus' vegne ønske dig og dine nærmeste en dejlig ferie.

Jesper Pedersen
Formand, Antenneforeningen Aarhus

 

Premier League på ekstrakanalen!



Er du til sport? Og er du vild med Premier League?
Så har vi en rigtig god nyhed til dig.
 

Når den nye sæson af Premier League begynder 9. august, vil du kunne se alle søndagskampe samt de kampe, der bliver spillet fredag og midt på ugen, fra Premier League på tv-kanalen Xee.

Det bliver til 116 kampe over en hel sæson. De resterende kampe bliver vist på TV3+ og TV3 MAX.
 
Udover Premier League byder Xee på danske reality- og underholdningsprogrammer samt masser af nye, populære amerikanske film og serier.
 
Det bedste er, at du fra 1. august og frem til nytår kan se Xee på ekstrakanalen – helt uden beregning! (fra 2020 bliver Xee en del af Mellem og Store tv-pakke).
 

TVAarhus når du har tid

Nu kan du se programmerne fra TVAarhus, når det passer dig.


TVAarhus har lige lanceret sin nye webplatform, hvor du har mulighed for at se og gense udsendelser - når du har tiden. I nuværende stund er der over 350 udsendelser.
 

TVAarhus on-demand på dit tv.



Er du ejer af et AppleTV, har du nu også mulighed for at se TVAarhus on-demand. Alt hvad du skal gøre er at hente TVAarhus-appen via dit AppleTV i AppStore.
Her får du mulighed, lige som på vores hjemmeside, at tilgå alle TVAarhus’ programmer i ro og mag.
 

Tv i ferien – også i udlandet

Uanset om din ferie går til udlandet eller ud i haven, så kan du tage din tv-pakke og alt ekstra indhold med - kvit og frit.

Du skal bare hente Stofa WebTv-appen i AppStore – så sparer du både penge og besvær.  
 
     
 
     

Husk, du er altid velkommen i vores medlemsbutik: 

Antenneforeningen
Aarhus
H.H. Seedorffs Str 3-5 
8000 Aarhus C
ma-fr: kl. 10 - 18
lø: kl. 10 - 14

 

Tilbage

x

På antenneforeningen-aarhus.dk bruger vi cookies

Som de fleste hjemmesider bruger Antenneforeningens sider også cookies. Cookies er helt uskadelige - de fortæller os blot, hvordan du bruger vores hjemmeside. Det er medvirkende til at vi kan give dig den bedste oplevelse af vores side. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Vi har opdateret vores persondatapolitik.
Læs mere HER

Læs mere om vores brug af cookies