Gennemsigtigt logo

Foredrag med Mette Mortensen

Skrevet torsdag d. 7. marts 2019

Gode nyheder…

  • Foredragsaften med Mette Mortensen fra 'Alene i Vildmarken'
  • Vinderne er fundet i vores håndboldkonkurrence
 

Kom med Mette Mortensen bag om DR-programmet ”Alene i Vildmarken”

Hør Mette Mortensens enestående fortælling om at være helt alene i det kolde nord, når Antenneforeningen Aarhus inviterer til et eksklusivt foredrag. 
 
Onsdag d. 20. marts kl. 17.00-19.30
Søren Frichs Vej 44 D, 8230 Åbyhøj 
Pris: 50 kr.* 
 
*Du kan få billetten GRATIS – hvis du deltager i en kort workshop efter foredraget.
 
Køb eller hent din billet her
 
Mette Mortensen fortæller om sine helt personlige oplevelser under opholdet i den norske vildmark, og om hvorfor hun valgte at deltage i tv-programmet ”Alene i Vildmarken III”. 
 
Hør om Mettes kampe, udfordringer, prioriteringer og om det store savn til familien og børnene. Om følelsen af ensomhed, isolation, taknemmelighed og ikke mindst om hendes store udfordring med at skaffe mad. Du vil få svarene på, hvordan og hvorfor Mette brugte alle sine kræfter på at etablere et stabilt, tørt og trygt hjem ved Salsvatnet, hvorfor det var så vigtigt for hende at være et skridt foran, og hvordan hun håndterede områdets vådeste september i 10 år.
 
”Om jeg er blevet et bedre menneske? Tja… måske på nogle punkter. Under hele opholdet i vildmarken var det essentielt og vigtigt for mig at opretholde et mentalt overskud – også når jeg var udfordret. Derfor brugte jeg dagligt tid og ressourcer på lidt selvforkælelse med god anretning af maden, fodbad, vandreture og mindre håndværksprojekter. På den måde kunne jeg holde de negative tanker, ensomheden og kedsomheden for døren og finde glæde ved hver dag i vildmarken. Det har været en kæmpe oplevelse, og jeg har fået så meget godt, og mere til, med mig hjem”
 
Foredraget er for alle som er nysgerrige på naturen og på de fysiske og psykiske reaktionsmønstre, der kommer til overfladen, når vi er sultne, kolde, alene og udfordret. Det er en utrolig givende, ærlig og spændende fortælling, om hvordan man klarer sig alene i den norske vildmark.
 
KUN 50 PLADSER
 
Køb din billet her

Se trailer og alle programmerne her
 

 

Vinderne er fundet


I weekenden 16-17. marts bliver Boxen fyldt, når fire danske håndbold-tophold mødes i årets Final 4.
 
Vi havde sat 5x2 billetter (værdi pr. billet: kr. 800) på højkant. Foruden siddepladser begge dage (4 kampe) gælder billetterne også til Fantoget, der kører fra Aarhus til Herning t/r lørdag og søndag.

Tillykke til de 5 heldige vindere: 
Torben Søby, Thomas Højgaard, Maibritt Kerner Mølgaard, Annette S. Sibbersen og Grethe Sørensen.


Billetterne kan hentes i vores butik i H.H. Seedorffs Stræde.
 

Kom til tophåndbold i Ceres Arena. Gratis


Husk: Antenneforeningen Aarhus inviterer dig gratis til håndbold, når Århus Håndbold spiller ligakampe i Ceres Arena.
 
Vi har billetter til lokalbraget mellem Århus Håndbold og BSV: Tirsdag, 12. marts.

Du skal blot komme ned i butikken, H.H. Seedorffs Stræde 3-5, så kan du hente dine billetter.
 
 

Tilbage

x

På antenneforeningen-aarhus.dk bruger vi cookies

Som de fleste hjemmesider bruger Antenneforeningens sider også cookies. Cookies er helt uskadelige - de fortæller os blot, hvordan du bruger vores hjemmeside. Det er medvirkende til at vi kan give dig den bedste oplevelse af vores side. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Vi har opdateret vores persondatapolitik.
Læs mere HER

Læs mere om vores brug af cookies