Gennemsigtigt logo

TV3 - ikke i basispakken !!!

Skrevet onsdag d. 1. oktober 2008

Antenneforeningen Aarhus har den grundholdning, at tv-basispakken skal være en mulighed for dem, som ønsker at vælge de dyre betalingsprogrammer fra, men dog har et ønske om at modtage tv-signaler via kabel.

Hidtil har det ikke været et stort tema, da alle udbydere af betalingsprogrammer har forlangt at være placeret i den samme pakke, og det har i vort tilfælde betydet, at de har været samlet i den store pakke.

Situationen har nu ændret sig, idet Viasat har tilbudt antenneforeningerne, at de frit kan placere TV3 i basispakken. Dette tilbud har YouSee benyttet sig af.

TV3 vil fra januar 2009 blive placeret i YouSee’s grundpakke, som ifølge deres officielle prisliste pr. januar 2009 vil koste kr. 160,00 pr. måned.

Til sammenligning kommer basispakken hos Antenneforeningen Aarhus i 2009 til at koste ca. kr. 55,- pr. måned. Da den vejledende pris for TV3 i 2009 vil være ca. kr. 24,50 pr. måned, betyder det, at Antenneforeningen Aarhus ville kunne lægge TV3 ind i basispakken og stadig være langt billigere end YouSee’s grundpakke!

Hvis man har eller overvejer at anskaffe den digitale boks Zaptor, kan man som medlem af Antenneforeningen Aarhus som alternativ supplere den meget billige basispakke med 1 temapakke med op til 26 betalingsprogrammer for kr. 160,- pr. måned.

Ved at vælge sådan får man 21 tv-programmer i basispakken + op til 26 tv-programmer i 1 temapakke – i alt op til 47 tv-programmer for en betaling af kr. 215,- pr. måned. For den betaling får man alle de populære danske programmer som TV3, TV3+, Kanal 4, Kanal 5, TV2 Zulu, TV2 Film, TV2 Charlie samt en lang række andre populære programmer – ikke kun TV3.

Læs mere om Zaptor på Hvid Link Pil www.stofa.dk.

Antenneforeningen Aarhus
Bestyrelsen

Tilbage

x

På antenneforeningen-aarhus.dk bruger vi cookies

Som de fleste hjemmesider bruger Antenneforeningens sider også cookies. Cookies er helt uskadelige - de fortæller os blot, hvordan du bruger vores hjemmeside. Det er medvirkende til at vi kan give dig den bedste oplevelse af vores side. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Vi har opdateret vores persondatapolitik.
Læs mere HER

Læs mere om vores brug af cookies