Gennemsigtigt logo

Stiger priserne på Tv-programmer i 2009?

Skrevet torsdag d. 2. oktober 2008

Sammen med Stofa forhandler Antenneforeningen Aarhus hvert efterår priser for Tv-betalingsprogrammerne.

Læs nedenfor, hvad programleverandørerne har meddelt os, hvor meget de ønsker at forhøje deres priser med.

Hvid Link Pil Priser 010109

Først ved årets udgang kan vi informere om, hvad prisen for den store pakke bliver i 2009. Årsagen hertil er, at Stofa og antenneforeningerne i favoritsamarbejdet, som foretager fælles indkøb af programmer, lige nu er i forhandling med program-leverandørerne om en rabat, som vi forventer at kunne opnå på baggrund af de mange tusinde (evt. cirka antal) tilslutninger, som favoritsamarbejdet omfatter.

Det fremgår tydeligt af skemaet ovenfor, at nogle af programleverandørerne har meddelt prisstigninger, der ligger langt ud over den almindelige prisudvikling.

TV2 især har meddelt kraftige stigninger, f.eks. er der tale om en stigning for TV2 Zulu på 50,27 %, TV2 Film på 18,25 % og TV2 Charlie på 12,6 %, og dette til trods for, at disse programmer i forvejen prismæssigt ligger i toppen. Også Discovery og Animal Planet følger godt med, men fra et væsentligt lavere udgangspunkt.

Vi vil naturligvis sammen med Stofa prøve at opnå en minimering af disse pris-stigninger, men hverken vi eller Stofa fastlægger programpriserne, det gør alene programleverandørerne.

Antenneforeningens har ét væsentligt redskab til at forhindre denne udvikling med – nemlig at fjerne et program fra tv-programpakken, men denne metode stemmer ikke overens med de resultater, vi får i vore årlige brugerundersøgelser – her fremgår det tydeligt hvert år, at det er de meget dyre tv-programmer, medlemmerne gerne vil se, - også til trods de høje priser.

Når vi kender de nye priser for 2009, vil de som hidtil kunne læses på hjemmesiden.

Bestyrelsen
Antenneforeningen Aarhus

Tilbage

x

På antenneforeningen-aarhus.dk bruger vi cookies

Som de fleste hjemmesider bruger Antenneforeningens sider også cookies. Cookies er helt uskadelige - de fortæller os blot, hvordan du bruger vores hjemmeside. Det er medvirkende til at vi kan give dig den bedste oplevelse af vores side. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.

Vi har opdateret vores persondatapolitik.
Læs mere HER

Læs mere om vores brug af cookies